Enetimer
Hvalpemotivation
Hvalpemotivation
Unghundetræning
Fortsættertræning
Cirkushold
Miljøtræning
Sommerskole 2024
Nadja Engebjerg
- Træning & Adfærd til hunde
Hos mig træner vi hundene med henblik på at passe ind i din dagligdag. Ved at investere i en god relation helt fra start, lægger du grundlaget for gensidig respekt og livslangt samarbejde.
Alt for mange hunde aflives i Danmark grundet manglende forståelse hund og ejer imellem.
Hvorfor ikke forebygge frem for at helbrede en indlært, uønskede adfærd?
Al indlæring sker som en konsekvens af en adfærd. Det betyder, at det er vigtigt, at vi forstærker den ønskede adfærd og indlærer en alternativ adfærd, til den uønskede; en adfærd, som ikke stemmer overens med ejerens forventninger.
Hundetræning handler ikke kun om konkurrence eller almindelig lydighed på træningspladsen og på gåturen, men også om at lære hunden nogle færdigheder i hjemmet samt at begå sig som familiehund.
F.eks.:
- Hilse pænt på gæster
- Være alene hjemme
- Forskel på din & min mad
- Ro i kurven
Der er mange faktorer, der er afgørende for, hvordan din hund udvikler sig og lærer. Race, arv miljø og ikke mindst opdrætterens rolle. En forståelse for dette er vigtigt, når vi træner. Hunden laver ikke unoder, fordi den er udspekuleret eller har en intention om at overtage styringen, men simpelthen, fordi den har fundet ud af, at det kan betale sig, og den bliver belønnet for adfærden.
Jeg tilbyder forskellige værktøjer og skræddersyede programmer med nyeste videnskabelig viden indenfor adfærdsbiologi, sprog og indlæring, så dig og din hund kan få hjælp til at opbygge et langt og harmonisk samarbejde.
Jeg træner hundene efter de nyeste metoder, hvor vi anvender et markørsignal, når hunden tilbyder den rette øvelse eller adfærd. Træning med markørsignal gør træningen både nem og sjov for hund og ejer.
Skynd dig ind at blive tilmeldt et hold, der er nemlig begrænsede pladser på hvert hold, så alle har mulighed for at få den optimale vejledning.
Startdato for det enkelte hold fremgår af holdsiden. Enetimer og adfærdsbehandling aftales individuelt.
Jeg glæder mig til at lære dig og din hund at kende.
Nadja Engebjerg